Er el-varebiler det rigtige valg for dig?

Kender du til fordelene og ulemper, der er forbundet med udskiftningen fra almindelige varebiler til den elektriske version? Og er du klar over hvilke aspekter, du skal være ekstra opmærksom på ved udskiftningen?

Vi har samlet nogle af de vigtigste punkter, der sikrer, at du som erhvervsdrivende bliver klædt godt på til den grønne omstilling.

Fordelene

Salget af el-varebiler er i vækst, og det er der flere grunde til. Udover at el-varebilerne bidrager til de klimamæssige forbedringer, er der også en række andre fordele forbundet med omstillingen. Økonomisk set er der for nogen besparelser at hente på driftsomkostningerne. For selvom der er anskaffelsesomkostninger forbundet med udskiftningen, så kan der være besparelser at hente i budgettet. Omkostningerne til drivmidler (elektriciteten) er nemlig billigere sammenlignet med benzin eller diesel, og samtidig opstår der flere og flere lade-muligheder, som gør opladningen mere tilgængelig. Herudover er der mindre vedligeholdelse og service på de eldrevne biler, fordi der bliver anvendt en mere enkel motor med færre bevægelige dele.

Fremdriften af el-varebiler har også medført en interessant udvikling på området. Her er det især forbedringen af batterierne, som er afgørende for, at valget af en el-varebil for nogen erhvervsdrivende kan være attraktivt. De helt store frontløbere i udviklingen af el-varebiler er Toyota, Opel, Citroën og Peugeot, der med deres høje rækkevidder gør sig konkurrencedygtige el-varebilsudbydere. Med udviklingen på batterifronten har de også formået at producere lettere batterier, som er medvirkende til at forøge den reelle nyttekapacitet i el-varevognene.

Skal du have en el-varebil?

Selvom der er mange fordele ved de bæredygtige varebiler, så er der også individuelle aspekter, som er vigtige at have med i overvejelsen. Her er det vigtigt at overveje specifikke lastningsbehov, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at have udvidet lastkapacitet i form af trailerkørsel på alle modeller. Ligeledes er valget af el-varebil påvirket af omfanget og afstanden på køreture, da der er forskellige modeller med forskellige batteristørrelser og rækkevidder. Herudover er valget af ladeløsning vigtigt at overveje i forhold til, hvor kørslen vil foregå, samt hvor det giver bedst mening at have el-varevognen stående til opladning. Der er nemlig vigtige lovgivnings- og skattemæssige regler, som kan have fordele og ulemper i forhold til de forskellige valg.

Hvis du er i tvivl, eller har brug for hjælp til den rigtige løsning, er vi altid klar til at rådgive dig – også om hvorvidt el-hybridbilen er det rigtige valg for netop dig og din forretning.

Vil du vide mere om el-varebiler?

Kontakt vores professionelle varebilseksperter i dag

JOHAN RAUFF KRISTENSEN
Varebilsrådgiver / Odense
PALLE TOFT
Salgschef, Varebiler / Odense