Fleet manager til vores Odense afdeling


Er du dygtig til tal, kan du yde kundesupport på højt niveau og trives du med at have mange bolde i luften på samme tid? 

Så er det måske dig, vi mangler til stillingen som Fleet manager til Flexlease.nu Odense.

Vi søger lige nu en skarp administrationsmedarbejder til vores kontor i Odense, hvor systematik, agilitet og god arbejdsmoral er nøgleordene. Jobbet består af direkte kontakt til vores leasingrådgivere og ikke mindst professionel support til kunder. Her vil du blive en nøglespiller i at drive en effektiv arbejdsgang samt sikre en optimal oplevelse såvel internt som eksternt.

Det er derfor vigtigt, at du er struktureret, positiv og fokuseret i dit arbejde, da du vil få en travl hverdag med en del arbejdsopgaver. Det er derfor afgørende, at du kan holde mange bolde i luften og stadig følge alle opgaverne til dørs.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig kontakt til vores kunder og samarbejdspartnere
  • Kundesupport
  • Kontrakthåndtering
  • Indregistrering af biler
  • Fakturering
  • Tjek afgift

Det tilbyder vi:

At udvikle dine faglige egenskaber inden for bilbranchen, hvor du får tæt berøring med både leasing, kundesupport og selvfølgelig biler i al almindelighed. Vi vægter ærlighed og høj arbejdsmoral højt. Du vil blive en del af et dynamisk og dygtigt fleetteam.

Vi arbejder altid efter vores nøgleord: Ordentlighed, agilitet, sober og objektiv rådgivning.

Vi sætter en ære i at være korrekte, handlekraftige og kompetente i vores virke.

Du er formentlig allerede i dag ansat i en lignende stilling. Branchekendskab er ikke et krav, men klart en fordel.

Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Jonas Pasgaard Krogh på tlf. 29 700 700 eller mail jpk@autosourcegroup.dk
Lever dine personlige ambitioner op til ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Fremsendelse af relevant CV og ansøgning sendes til: Hr-rekruttering@autosourcegroup.dk med emnet Fleet manager.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2022 og forventet opstart er snarest muligt.