Junior bilrådgiver til vores Odense afdeling


Vi leder efter en junior bilrådgiver til vores Odense afdeling

Har du en naturlig interesse for biler og salg, og brænder du for at kombinere de to ting med hinanden? Kunne du godt tænke dig at blive en del af et stærkt rådgiverteam, hvor du kan lære af nogle af branchens dygtigste rådgivere? Så har vi måske stillingen til dig.

Vi er et selskab i vækst, og vi oplever stigende efterspørgsel efter vores rådgivende koncept som one point of contact og mærkeuafhængige bilrådgiver. For at imødekomme aktivitetsniveauet og fremtidig vækst vil vi gerne tilføre en juniorrådgiver til vores dygtige rådgiverteam i Odense.

Så ser du dig selv som en, der er i stand til via et fremtidigt netværk at kunne formidle førsteklasses bil- og leasingrådgivning, så hører vi gerne fra dig.

Hvem søger vi:

  • Du har en naturlig interesse i biler og for salg
  • Du er stærk kommunikativt og vil gerne dygtiggøre dig inden for rådgivning
  • Du er struktureret, har et godt overblik og du kan lide at have mange bolde i luften
  • Du kan lide at arbejde med salg og mennesker

Dine primære opgaver

  • Opsøgende salg i enten personvogns- eller varevognssegmentet
  • Rådgivning af eksisterende og nye kunder via møder, telefon og mail
  • Tilbudsgivning til nye og eksisterende kunder
  • Supportere kunderne i at finde de rigtige biler og løsninger
  • Visualisere skattemæssige og likviditetsmæssige konsekvenser ved de forskellige løsninger

(FLEXLEASE.NU har markedets mest effektive værktøjer til din support)

Din profil

Du har en naturlig interesse i bilbranchen, og det falder dig naturligt at kommunikere med forskellige typer mennesker. Du er tillidsskabende og udadvendt, og derfor vil det være helt naturligt for dig at opbygge et professionelt netværk på Fyn. Du er drevet og motiveret af at arbejde med at skulle nå̊ dine mål, og du har en naturlig interesse for biler, og kan let sætte dig ind i fagligt stof.

Vi tilbyder dig

En lønpakke, der afspejler dine kompetencer, kvalifikationer og resultater. Pakken vil blive sammensat, så den matcher den rette kandidat, og der vil være fast løn som provision (eller lignende) samt en honorering af din erhvervsmæssige kørsel.

Hvem er vi?

Flexlease.nu er en del af det digitale kompetencehus Autosource Group. Vi er et professionelt rådgivningsselskab, der altid tænker løsning før produkt, og en virksomhed med en lang række specialister inden for autobranchen, der tilsammen har mere end 150 års erfaring. Vi gør en dyd ud af at sikre, at vores kunder altid får den rette rådgivning i deres valg af billøsning. Vi har eksistereret siden 2010, og vi har lige siden haft positiv vækst, og det er også̊ grunden til, at vi igen udvider vores salgsafdeling.

Lyder stillingen som noget for dig, eller vil du gerne vide mere, så lad os høre fra dig hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Send din ansøgning til: hr-rekruttering@autosourcegroup.dk med emnet Juniorrådgiver

For nærmere information kontakt:
Jan-Erik
Direktør/Partner

Jeg@flexlease.nu