Vanvidsbilisme – hvad skal du som leasingtager være opmærksom på?

I denne artikel gør vi dig klogere på, hvad du som leasingtager skal være særligt opmærksom på. Vidste du f.eks., at regeringens nye initiativ mod vanvidsbilisme betyder, at konfiskation af køretøjer efter færdselsloven er blevet udvidet?

Lad os starte med at definere, hvad vanvidskørsel helt konkret er. Vanvidsbilisme er:

  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100%
  • Kørsel med mere end 100km/t over det tilladte.
  • Kørsel med en hastighed på 200km/t eller derover.
  • Kørsel med en meget høj promille.

Hvis et køretøj er involveret i vanvidskørsel er udgangspunktet, at køretøjet konfiskeres – også i førstegangstilfælde og uanset om køretøjet er ejet af en anden end føreren af køretøjet. Det betyder derfor, at konfiskationen sker uagtet om køretøjet er ejet af fx et leasingselskab.

Hvad betyder det for dig?

Har du en erhvervsvirksomhed, hvor du har indgået leasingaftaler på dine firmabiler, skal du være særligt opmærksom på, at du hæfter økonomisk for alle leasingaftalerne i tilfælde af konfiskation. Du skal også være særlig opmærksom på vanvidskørsel i forbindelse med prøveture, da de også er omfattet af reglerne vedrørende konfiskation.

Derudover fremgår det også af de nye lovbemærkninger, at ejeren eller leasingtageren, uanset om det er erhverv eller privat, må forudsættes at have tilstrækkeligt kendskab til låneren/føreren og vedkommendes forhold med henblik på at kunne vurdere risikoen for, at det leasede køretøj anvendes uforsvarligt.

Reglerne om konfiskation ved vanvidskørsel er også gældende, hvis du udlåner køretøjet til 3. mand.

Hvis din bil er leaset og bruges til vanvidskørsel, vil aftaleforholdet med dit leasingselskab være misvedligeholdt. Et erstatningskrav, svarende til bilens værdi, vil derfor blive fremsat over for dig som leasingtager – uanset, hvem der er fører af bilen ved vanvidskørsel – den eneste undtagelse er, hvis din bil er blevet stjålet forud for vanvidskørslen.

Du skal derfor være klar over, at misvedligeholdelse af en leasingaftale medfører krav mod dig som leasingtager.

Har du brug for sparring, rådgivning eller vil du vide mere om emnet?

Kontakt en af vores professionelle rådgiver:

Mats-Peter Jespersen
Direktør / København
Jonas Jørgensen
Leasingrådgiver / København
Marius Boie
Leasingrådgiver / Aarhus
Palle Toft
Salgschef, Varebiler
Johan Rauff Kristensen
Varebilsrådgiver / Odense
Daniel Osterhammel
Leasingrådgiver / Odense

Hos Flexlease.nu er vi specialister i bilrådgivning, og vi søger altid løsning før produktet