Elbilen tager føringen

Med 3.392 nye elbiler på vejene i januar og februar i år har elbilen nu for alvor overhalet plugin-hybridbilen og er den mest solgte grønne bil i Danmark for anden måned i træk.

Elbilen fortsætter med at ligge i overhalingsbanen på det danske marked. I årets korteste måned blev der indregistreret 10.203 nye personbiler, hvilket er en stigning på 3 % i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor landet selvfølgelig var præget af corona-nedlukning.

Men ud af de godt 10.000 nye personbiler i februar i år er 1.722 af dem elbiler, hvilket svarer til 17 % af hele nyvognssalget i februar. Det er en markant fremgang sammenlignet med samme måned sidste år, hvor der kun blev indregistreret 346 nye elbiler.

Andelen af opladelige personbiler i nysalget

(Baseret på nyregistreringer)
Kilde: De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk

Og tallene kan måske være endnu højere?

For selvom danskerne efterspørger flere grønne biler, så har store dele af bilindustrien svært ved at følge med. Der er fortsat markante udfordringer med komponentmangel hos de fleste bilproducenter, hvilket lægger en dæmper på det antal biler, der kan leveres. Og den ulykkelige konflikt i Ukraine kan desuden påvirke bilindustrien i Europa yderligere, da ukrainske fabrikker er underleverandører til dele af bilindustrien.

”Vi ser lige nu lange leveringstider på nye personbiler. Overvejer du derfor at skifte din bil i år, så er det en god idé at tage fat i os allerede nu. Du har desuden mulighed for at få en god pris for din brugte bil, da manglen på biler herhjemme gør, at priserne på brugte biler i øjeblikket er højere end normalt”, siger Daniel Hugo Osterhammel, leasingchef hos Flexlease.nu Odense.

Afgiftsstigningerne på plugin-hybridbiler har haft effekt

I slutningen af 2020 blev der indgået en politisk klimaaftale (lovforslag: L 129), der skulle sikre en grøn omstilling af vejtransporten i Danmark frem mod 2030.

Aftalens formål var at få flere sikre og grønne biler på vejene samtidig med, at det skulle blive billigere for en almindelig familie at køre ”grønt”.

Første skridt i aftalen var at reducere afgiften på plugin-hybridbiler for at få udskiftet benzin- og dieselbilerne med plugin-hybridbiler. Det ser ud til at være lykkedes, da der indtil videre i år er blevet solgt flere elbiler end plugin-hybridbiler.

Målet er dog at få flere rene elbiler på markedet på sigt. Derfor bliver det frem mod 2025 dyrere for dig at købe plugin-hybridbiler under 50 gram CO2, da afgiften på disse stiger.

Er en ren elbil ikke den rigtige løsning for dig, kan du lige nu spare ca. 50 % af afgiften på en bil under 50 gram CO2, fordi de stigende afgifter og faldet i bund- og batterifradraget giver dig en økonomisk fordel.

Erhvervsleasing vinder frem

Ser vi på bilsalget i februar måned i år, valgte 48,9 % af danskerne at købe deres bil. 38,3 % valgte at lease deres bil til erhverv og 12,8 % privat. Erhvervsleasing er dermed den primære leasingkilde, og den tendens kan vores rådgivere også mærke.

”Vi har i øjeblikket mange henvendelser fra personer, der ønsker at lease deres bil hos os. Fordelen ved at lease er, at du kan skifte din bil regelmæssigt, du betaler en fast månedlig ydelse, og så slipper du for alle de bekymringer, der følger med det at være bilejer”, siger Daniel Hugo Osterhammel, leasingchef hos Flexlease.nu Odense.

Brug for en uvildig rådgiver?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til leasing eller køb af din næste bil.

Telefon: +45 42 76 01 61
Email: dho@flexlease.nu