Første halvdel af 2024 er gået: Det siger tallene

Hos Flexlease.nu holder vi os altid opdaterede med markedets udvikling for at skræddersy løsninger til vores kunders behov. I denne artikel opsummerer vi de vigtigste trends fra første halvår af 2024, hvor bilsalget er steget, og elbiler udgør næsten halvdelen af de nye biler. 

Fortsat fremgang på salget af elbiler

Elbilerne fortsætter med at markere sig som en central del af den grønne omstilling, da de nu udgør knap halvdelen af nysalget af biler i Danmark. I første halvdel af 2024 blev der registreret 38.939 nye elbiler, hvilket repræsenterer en imponerende stigning på 49 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Denne vækst betyder, at 45 procent af de nye biler i Danmark var elbiler, hvilket gør el til det mest populære drivmiddel i første halvdel af 2024 og de har været førende i salget siden september 2023. Den positive udvikling understreger, at de politiske initiativer, der fremmer valget af eldrevne biler, har været effektive.

Danskernes foretrukne mærker og modeller

Tabel
Nr. Mærke Model
1 Tesla Model Y
2 Tesla Model 3
3 Audi Q4 e-tron
4 Volkswagen ID.4
5 Peugeot 208
6 Citroen C3
7 Peugeot 2008
8 Volvo EX30
9 Renault Megane E-Tech
10 Toyota Aygo X

I første halvår af 2024 er Tesla Model Y gået ned i popularitet mens Tesla Model 3, har set en markant stigning. Audi Q4 e-tron og Volkswagen ID.4 har også vundet popularitet med betydelige stigninger. Peugeot 2008 har haft en enorm vækst, mens Peugeot 208 og Citroen C3 er faldet en smule. Volvo EX30 har hurtigt opnået en stærk position, og Renault Megane E-Tech har haft en bemærkelsesværdig fremgang. Generelt viser dataene en øget interesse for elbiler og nye modeller blandt danske bilkøbere.

Leasingboom for det private på trods nedgang i erhvervsleasing

I første halvår af 2024 viser bilmarkedet en varieret udvikling på tværs af salgskanaler. Private salg er næsten uændrede med 31.586 nyregistreringer sammenlignet med 32.424 i samme periode året før. Leasing til private er steget markant fra 14.371 nyregistreringer i 2023 til 20.365 i 2024. Omvendt er erhvervssalg faldet en smule fra 5.073 til 4.856 nyregistreringer, mens leasingaftaler af nye biler til erhverv er faldet fra 32.443 til 29.522. Dette indikerer en fortsat efterspørgsel efter private køb og en stigende interesse for leasing blandt private, mens erhvervslivet ser en let nedgang i både køb og leasing af nye biler.

150 års erfaring

Hos Flexlease.nu er vores kerneprioritet at forstå og opfylde hver kundes unikke behov og ønsker. Vores kompetente rådgivere har samlet over 150 års erfaring i bilbranchen og leverer uvildig rådgivning baseret på altid opdaterede markedsindsigter. Vi tilbyder fleksible løsninger, der inkluderer både køb og leasing af alle bilmærker og modeller, så vores kunder har fuld frihed til at vælge netop den bil de går og drømmer om.

Brug for professionel rådgivning?

Har du eller din virksomhed brug for skræddersyet bilrådgivning? Kontakt os nu for personlig assistance og skræddersyede løsninger.

Telefon: +45 72 100 011

Email: info@flexlease.nu